Paul Newman's Eyes

Paul Newman's Eyes er indie rock krydret med elementer fra folk, country og, i mangel på et bedre ord, pikrock. Med inspiration i artister som Wilco, Elliott Smith og Beck spiller bandet både storladne og intime sange præget af oprigtighed såvel som ironi.

Paul Newman’s Eyes startede som soloprojekt i 2012, og har siden da fungeret som både duo og kvartet. I dag tæller bandet ud over forsanger og sangskriver Søren Dahl Mikkelsen fire andre medlemmer, som sammen åbner dørene for et bredere lydbillede og en mere ambitiøs tilgang til kompositionerne. Alt efter forholdene kan bandet spille med en opsætning på en til fem mand. Bandet holder i dag til på Nørrebro.

Bandets lyd udspringer bredt set i indie rocken, og omfavner både den folkede og den slackede ende af det spektrum – den melodiske og den disharmoniske. Guitaren spiller genren tro en central rolle i lydbilledet, hvad end det er af den akustiske eller elektriske slags. I lyrikken ses der både indad og udad; der opdigtes og der berettes om både skygge- og solsiden af den menneskelige psyke og vores omgang med hinanden.

Bandet arbejder i skrivende stund på at færdiggøre deres første EP, Entitlement, som udkommer omkring sommeren 2017.

Musik:

https://soundcloud.com/s-ren-mikkelsen/weathered

https://soundcloud.com/s-ren-mikkelsen/sympathy

Public discussion (0)

You must log in to send a new comment.